DYR OG PLANTER

Øer og skær, store havfuglekolonier, mængder af trækfugle, sjældne padder og planter. Ertholmene er den eneste danske skærgård, og er som sådan og i sig selv en helt unik naturtype. Ertholmene er da også omfattet af en lang række beskyttelser, og er fx udlagt som EU Habitatsområde, EU Fuglebeskyttelsesområde og naturreservat.

På grund af øernes beskedne størrelse og isolerede beliggenhed findes der ikke oprindelige land-pattedyr. Endnu i 1800-tallet var sæler almindelige ved øerne, men blev både her og på Bornholm skudt bort i starten af 1900-tallet. I de senere år er gråsælen dog vendt tilbage. Nogle flagermus kan ses som trækgæster.

Gråsæl Halichoerus grypus
Tidligere en sjælden gæst, der i de seneste år er blevet ret almindelig. Siden år 2000 har feltstationen set som følger: 1 27. april 2001, 1 28. april til 19. maj 2002, 1 27. oktober 2004, 1 7. maj 2007 og 1 26/9- 4/10 2007 (i august 2007 blev der dog set 3 dyr sammen). I april-maj 2008 holdt der 8 gråsæler til ved Tat, og gråsæler sås dagligt. I foråret 2009 sås op til 40 gråsæler, i foråret 2010 over 80, i foråret 2011 130, i foråret 2013 400 dyr og i foråret 2015 op til 470 dyr. Ertholmene udgør nu artens største danske rasteplads. Gråsælen er Rødlistet som akut truet og på EU Habitatdirektivets bilag 4. I 2013 blev Gråsælen optaget på udpegningsgrundlaget for Habitatområde 210 Ertholmene.

Spættet Sæl Phoca vitulina
En sjælden gæst. Feltstationen har kun set en siden år 2000, d. 5. juni 2003.

Ringsæl Phoca hispida
En skudt i 1950, nu på Zoologisk Museum.

Hvidnæse Lagenorhynchus albirostris
Et eksemplar af denne lille delfinart sås udfor Pikervigen i juli 1995.

Marsvin Phocoena phocoena
Marsvinet var i 1800-tallet ret almindeligt i Østersøen, men blev gradvist sjældnere i 1900-tallet. Omkring 1970 skønnedes marsvinet være forsvundet fra de bornholmske farvande, hvor de nu kun ses meget sjældent. Feltstationen har aldrig set et, trods mange måneders bemanding hvert år siden 1976. Men i 1989 fangedes der et marsvin 5 sømil NW for øerne.

Pindsvin Erinaceus europaeus

Udsat i 1950erne, og har tilsyneladende klaret sig på Christiansø siden uden at få tilført nyt blod. I dag anslås bestanden til 15-20 dyr, men har tidligere nok været større. Pindsvinet er den direkte årsag til at mange af øernes stormmåger ruger på mure og endog i træer, da den sætter stor pris på stormmågeæg.

FLAGERMUS
Trækkende og rastende flagermus, både små og store arter, ses iblandt på øerne, men bliver næsten aldrig artsbestemt, da det er svært uden en detektor. Den oftest sete art synes dog at være den lille Troldflagermus Pipistrellus nathusii, der er en trækkende art. Siden år 2000 har feltstationen bogført 16 små flagermus (9-20/5 14, oktober 2) og to af de store arter (oktober).

Flagermus bliver dog i høj grad overset, da de er nataktive. I maj 2015 besøgte T. W. Johansen Ertholmene med en flagermusdetektor og skrev følgende til feltstationen:
Under to nætter mellem den 14 og 16. maj 2015 placerede jeg en automatisk flagermusdetektor på sydsiden af Kongens Have. Placeringen blev valgt ud fra, at der var rimelig læ og stor aktivitet af insekter, og derved et grundlag for fouragerende flagermus. Den første nat mellem den 14 og 15. maj fangede detektoren 250 registreringer af flagermus. Langt de fleste var troldflagermus, enkelte indeholdt dværgflagermus. Den anden nat mellem den 15 og 16. maj fangede detektoren omkring 3.500 registreringer. Af disse er ca. halvdelen blevet tjekket. På denne nat blev kun troldflagermus registreret.
Mængden af registreringer er ikke et udtryk for hvor mange flagermus der har været over øen, men blot et udtryk over aktiviteten. En registrering dækker et gennemsnitligt tidsforløb på 4 sek., dette vil sige, at der natten igennem den 15-16. maj mellem kl. ca. 22.00 og 04.00 var konstant aktivitet omkring detektoren i 3 timer 53 minutter og 20 sekunder. Dette er et meget højt aktivitetsniveau.
Dværgflagermus er en almindelig art der er udbredt i det meste af Danmark, Danmarks almindeligste flagermus, men er mærkværdigvis fraværende på Bornholm. Der har således være under 10 fund af arten på Bornholm. Troldflagermus er sammen med Brunflagermus, der ikke blev registreret på Christiansø i denne omgang, den mest udprægede trækflagermus vi har i Skandinavien, og kan trække op til 1.900 km mellem yngleplads og vinterkvarter.

GNAVERE

I perioder har der også været både Brun Rotte (udryddet i 1940erne) og Husmus (senest i starten af 2000erne, uddød omkring 2005) på øerne; begge arter sandsynligvis kommet med skibsgods. End videre blev der i det tidlige forår 1987 set en undsluppen Sølvræv (der blev skudt) på isen.
De mange damme og vandhuller på Ertholmene er ynglesteder for en række padder. Da padderne kun har få naturlige fjender på øerne, er bestandene som oftest store og trives godt. Øernes damme er dog i stigende grad udsat for overgødskning, formentlig som følge af en øget mængde luftbårent kvælstof fra landbrug rundt Østersøen.

UDSATTE OG FORVILDEDE DYR
I følge fredningen af øerne fra 1984 må der ikke udsættes fritlevende dyr, som er fremmede for området. Det er der da heller ikke blevet siden da, men en enkelt dyreart blev sat ud i 1950erne, og andre er kommet til øerne ombord på skibe.

Lille Vandsalamander Triturus vulgaris
Almindelig og den eneste salamander på øerne. Ses mest når den opholder sig i vandhuller og damme fra marts til juni-juli, og da især i parringstiden i april-maj. Resten af året opholder den sig på land, men er diskret og udpræget nataktiv. Går i hi i oktober.

Skrubtudse Bufo bufo
Meget almindelig. Efter parringstiden i april opholder tudserne sig på land, og selvom de mest er nataktive ses de ofte fremme om dagen - især i fugtigt vejr. Har hver deres lille retræte, bolig om man vil, hvor de opholder sig når de ikke søger føde. Yngler i samme vandhul år efter år. Tudserne på Frederiksø er generelt større og færre end på Christiansø. Går i hi i oktober.

Grønbroget Tudse Bufo viridis
Almindelig, men ret sky og nataktiv og ses derfor ikke så ofte. Dens sære, langtrukne, vibrerende fløjtetrille høres mest på lune forårsaftener fra slutningen af april til hen i juni. Yngler mest i de små klippepytter langs kysten, og i enkelte af øernes damme (Tårnbrønden, Suenssons Dam og nogle gange i Storebrønd og Mølledammen). Er gået meget tilbage i hele sit europæiske yngleområde, og er på Miljøministeriets Rødliste over særligt beskyttelseskrævende arter. Også på Ertholmene er den gået noget tilbage, men har dog stadig en pæn bestand her. I 2007 anslog feltstationen bestanden til mindst 500 dyr.

Grøn Frø Rana kl. esculenta x Latterfrø R. ridibundus
Den Grønne Frø er en blanding af to arter, Kortbenet Grøn Frø og Latterfrø. De genetiske forhold hos den Grønne Frø er vidunderligt komplicerede, men på Christiansø kan man generelt sige, at hannerne er Grønne Frøer der kvækker som Latterfrøer, mens hunnerne er Latterfrøer. Når de parrer sig, bliver afkommet igen grøn-frø-hanner og latterfrø-hunner. Sådanne bestande findes kun nogle ganske få steder i verden.Bestanden på Christiansø var endnu i midten af 1970erne meget talrig, men på grund af misvedligehold af dammene (bl.a. udsætning af gråænder) gik bestanden meget tilbage, og i 2000 var der kun 2 hunner tilbage (men flere hanner), og dyrene sås stort set kun ved dammene Pumpen og Østre Brille. Efter en målrettet indsats af bl.a. frøeksperten Kåre Fog er bestanden i bedring, og ses nu i de fleste damme. 2006 var et godt yngleår, og der sås mange ungfrøer; siden er bestanden steget yderligere og er nu ganske stor. Den Grønne Frø på Christiansø er på Miljøministeriets Rødliste over særligt beskyttelseskrævende arter.Den Grønne Frø yngler fra maj til hen i juli og kan her høres og ses ved især Pumpen og Brillerne, hvor de som rene krokodiller er set fange og spise Fuglekonger. Lever dog næsten udelukkende af insekter som de andre padder. Går i vinterdvale i september-oktober.

FIRBEN
Der er enkelte år set firben, sandsynligvis Markfirben (Lacerta agilis), men ikke siden 1990erne. Hvor dyrene kom fra vides ikke, men de har tilsyneladende ikke været i stand til at opretholde en fast bestand. I 1970erne blev der udsat et stort Smaragdfirben, en sydeuropæisk art. Den blev sidst set i starten af 1980erne.

DAGSOMMERFUGLE

Som hos fuglene er nogle dagsommerfugle almindelige og yngler på øerne, mens andre kun forekommer som sjældne trækgæster. Artsudvalget - 28 arter i alt, hvoraf kun 10 forekommer regelmæssigt - er dog beskedent i forhold til de omkring 98 arter som er registreret i hele Danmark.

GULDSMEDE
I de senere år har Christiansø Feltstation systematisk registreret guldsmede på øerne, blandt andet som en del af den store atlasundersøgelse over Danmarks guldsmede i 2014-18. Det har allerede vist spændende ting, så som periodevis store forekomster af hedelibeller. Guldsmede er, ligesom dagsommerfugle, ret store og iøjnefaldende insekter. De kan dog gemme sig ganske godt, og er nogle gange svære at bestemme. Der er på Ertholmene indtil videre registreret 15 guldsmedearter, hvoraf en (Rødåret Hedelibel) er sjælden i Danmark. Som hos dagsommerfuglene er artsantallet beskedent i forhold til de i alt 59 arter, som er fundet i Danmark.Til gengæld kan man visse dage se meget store tal af rastende guldsmede på Ertholmene, især af de langt-trækkende hedelibeller. Den største dag vi har registreret, var 9. september 2004, hvor over 1000 dyr sås, især Almindelig Hedelibel, Sort Hedelibel og Blodrød Hedelibel. Mange af disse blev set i parring og æglægning. Ertholmene synes kun at have en fast bestand af vandnymfer (hestesko- og stor farve-), men de mange andre guldsmede er dog set lægge æg i dammene. Om der kommer noget ud af disse æg vides endnu ikke.De fleste af de guldsmede som ses flyver fra juni-juli og frem til september-oktober, nogle (fx Rødåret Hedelibel og Fireplettet Libel) allerede fra maj. Der ses normalt flest guldsmede på øerne i juli-september. Guldsmedene har mange fjender på øerne, og ædes med fornøjelse af frøer, fugle og edderkopper.

FISK

Østersøen har en lav saltholdighed, og en række fiskearter der normalt er almindelige i de danske farvande findes derfor ikke her. Efter storme kan vandets salt- og iltindhold dog stige, og i sådanne perioder kan nogle af de mere krævende arter derfor optræde her. Listen over fisk ved Ertholmene er med ret stor sikkerhed ikke komplet, og feltstationen hører gerne om andre observationer, ikke mindst fordi der siden 2013 ikke længere findes erhvervsfiskere på Ertholmene.

FLORAEN PÅ GRÆSHOLMEN

Floraen på Græsholmen har de sidste hundrede år undergået store forandringer. Det viser undersøgelser fra 1902-03, 1937, 1964 og sidst fra 1992-2012, hvor Lars Abrahamsen fra Christiansø Feltstation årligt har foretaget botaniske registreringer.

I 1902-03 fandtes der 56 plantearter på Græsholmen, i 1992-93 64 - men kun 12 arter er fælles for de to undersøgelser. Med andre ord er 80% af arterne forskellige, en meget iøjnefaldende ændring i løbet af de 90 år. Kun 4 arter er fælles for de fem undersøgelser (se nedenstående tabel): Krybhvene, Fløjlsgræs, Almindelig Kvik og Enårig Rapgræs.

Hvad er der sket på Græsholmen? Endnu i 1920erne fandtes der tjørnetræer (Hvidtjørn), vedbend, pilekrat og store brombærkrat. Øens eneste egentlige ferskvandsdam Sumpen havde stadig åben vandflade, og vandplanter som fx Liden Andemad. Omkring 1965 var vandhullet groet til, der var hverken tjørnetræer eller vedbend tilbage, og kun få brombærkrat. Og Fløjlsgræs udgør nu den mest dominerende plante.

Svaret er fugle. Mange fugle - og meget næringsrigt fuglelort. Sølvmågerne steg fra 30 par i 1925 til over 20.000 par i 1973, og har spillet hovedrollen i plantesamfundets ændringer på Græsholmen. Hvis man omregner fuglene til biomasse (vægten af fuglene), svarer det til at fuglenes biomasse udgjorde små 7 tons i 1925 mod 50 tons i 1973!

Det betød meget mere næring, og hovedparten af de plantearter som nu findes på Græsholmen, er da også dem som sætter pris på megen næring - de såkaldte nitrofile arter. Ændringerne er stort set sket fra slutningen af 1930'erne til midten af 1960'erne, og hele 43 ud af omkring 63 arter er fælles for de tre seneste undersøgelser (1964-2009).

Men hvorfor kom der så mange Sølvmåger? De store ændringer i menneskenes samfund, som især fandt sted efter Anden Verdenskrig - en stigende befolkning, øget velstand og et stærkt øget fiskeri - betød mængder af affald, både på lossepladser og på havet. Hvilket gav masser af mad til de altædende Sølvmåger. Og Græsholmen var det perfekte sted at ruge. (PL)

Tlf: 20 18 41 48