OM ERTHOLMENE
Omkring 18 km. nordøst for Bornholm, på positionen 55°19' nordlig bredde og 15°11' østlig længde, ligger Ertholmene. Her står solen op 25 minutter tidligere end på Danmarks vestligste punkt, Blåvands Huk. Øgruppen består af Christiansø, Frederiksø og Græsholmen og af skærene Tat, Vesterskær og Danmarks østligste punkt, Østerskær.
Ertholmene består af ca. 1400 millioner år gammel granit, og er resterne af en bjergkæde som engang strakte sig fra Finland og ned i Østersøen. Mange steder er klippen præget af skuringer fra sidste istid - og af sprængninger fra fæstningsbyggeriet.
Christiansø er omtrent 700 m. lang og 440 m. bred, har et areal på 22 hektar og en kystlinie på 2,8 km; det højeste punkt er 22 m. over havet. Frederiksø er 430 m. lang og 150 m. bred, har et areal på 4 hektar og en kystlinie på 1,4 km, mens Græsholmen er 290 m lang og 420 m bred, har et areal på 9 hektar og en kystlinie på 1,9 km. Græsholmen ligger 220 m nordøst for Frederiksø, Tat 520 m. nord for Græsholmen og Østerskær 290 m. øst for Christiansø. Afstanden mellem Tat og nordspidsen af Christiansø er 1,1 km.
Med 0,8% salt i overfladen er havet omkring Ertholmene brakt, og består af en blanding af havvand med en saltholdighed på 3% som strømmer ind i Østersøen gennem bælterne, og ferskvand fra de floder som munder ud i Østersøen. Havdybderne omkring øerne er betydelige, og selv nær øerne findes dybder på ned til 80 m.
Klimaet på Ertholmene er mere tørt og solrigt end i det øvrige Danmark. Som gennemsnit er lufttemperaturen den samme som i resten af landet, men den månedsvise fordeling er noget anderledes. Det skyldes at havets temperatur har væsentlig indflydelse på luftens temperatur, og på Ertholmene har månederne oktober-januar en noget højere temperatur, mens månederne marts-juni har en lavere. De lave havtemperaturer om foråret - se nedenstående figur - bevirker blandt andet at en række planter og træer springer ud 2-3 uger senere end fx på Sjælland.
Christiansø og Frederiksø er beboet af mennesker, mens Græsholmen er fuglenes ø. Der bor omkring 100 mennesker på øerne. Fiskeri var tidligere det vigtigste private erhverv, men nu er der ingen erhvervsfiskere tilbage. I sommertiden besøges øerne af 45-60.000 turister.
Ertholmene har kro, købmand, kiosk, skole, læge, bibliotek, posthus, kirke, museum samt vand- og elværk. Der findes ingen biler, men en traktor og en Bobcat. Øerne forsynes året igennem af postbåden 'Peter' og/eller det gode skib 'Ertholm'.
Ertholmene ejes af forsvarsministeriet, og hører ikke under en kommune. Den øverste myndighed er forvalteren som er ansat af forsvarsministeriet.
Den 26. januar 1684 kundgjorde Christian d. 5., konge af Danmark og Norge, sin allernådigste vilje: paa inseln Ertholmen et lidet Fort at lade bygge.
Denne befaling ændrede for altid Ertholmenes udseende. Baggrunden for befalingen var den politiske situation i Østersø-området. Efter Svenskekrigene og freden i Roskilde i 1658 måtte Danmark blandt andet afstå Skåne, Blekinge, Halland og Bornholm (som dog efter et oprør kom tilbage til Danmark i 1660). Samtidig havde hovedfjenden Sverige fået besiddelser i Nordtyskland - og Bornholm fik stor strategisk betydning i et hav hvor den svenske flåde let kunne blive enehersker. Men Bornholm havde ingen egnede havne.
Den 19. juni 1684 blev grundstenen til fæstningen Christiansø, Østersøens Beherskerinde, lagt. Før da havde Ertholmen været brugt som tilflugtssted for sørøvere og senere som sommerhavn for fiskere. Fiskerne kom om foråret og drog atter bort om efteråret. I 1607 var der således mindst 100 fiskere på øerne; de kom fra Bornholm, Sverige, Sjælland og Nordtyskland.
De næste par hundrede år blev der bygget på fæstningen, som langsomt tog form og kom til at ligne hvad vi ser i dag. Flåden brugte fæstningen som base, og under Englandskrigene i 1807-14 lå der mange kaperskibe. Fæstningen var kun involveret i egentlige krigshandlinger en gang, i 1808, hvor englænderne bombarderede den.
I 1863 blev fæstningen nedlagt, idet de politiske forhold atter havde ændret sig - Norge var tabt og Danmark var nu blot et lille land med store problemer. Samtidig havde den tekniske udvikling gjort fæstningen utidsvarende. Fæstningen blev atter fiskerleje.
I 1926 blev det bestemt at fæstningen skulle bevares som et levende, kulturelt mindesmærke. Mure og bygninger blev fredede, og samtidig blev Græsholmen udlagt som videnskabeligt reservat med adgangsforbud. Vil man vide mere om øernes historie, og de mennesker som har befolket dem, findes der på Christiansø Bibliotek en række bøger som er værd at studere. Kofoeds (1984) Christiansøs historie og Rasmus Voss' (2013) Krigen ved verdens ende, Christiansø 1806-1808 er begge anbefalesværdige.
Det var Ertholmenes naturhavn som gjorde, at man i 1684 valgte at anlægge fæstningen her og ikke på Bornholm. På billedet ses blandt andet fængslet - kaldet Ballonen - på Frederiksø, og de gule soldaterlænger og fyret inde i Storetårn på Christiansø. Storetårn var oprindelig et kanontårn, og først i 1805 blev fyret bygget. Dets stråler kan ses op mod 15 sømil fra øerne.
