FREDNINGER OG BESKYTTELSER
Ertholmenes enestående naturværdier har været fredet siden 1926. I dag indeholdes den overordnede fredning af Ertholmene i Bekendtgørelse om fredning af øgruppen Ertholmene og omliggende søterritorium (bekendtgørelse nr 576 af 20/11/1984). Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. januar 1985.
I 1998 blev Ertholmene desuden et Internationalt Naturbeskyttelsesområde (område 189; se bekendtgørelse 782 af 01/11/1998; bekendtgørelsen opdateret 2003 og 2007) som omfatter Ramsarområde nr. 26, EU fuglebeskyttelsesområde nr. 79 og EU habitatsområde nr. 210.
Habitatområdet danner sammen med fuglebeskyttelsesområdet et NATURA 2000 område, der er en del af et netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU.
Ydermere er Ertholmene udlagt som Vildtreservat (reservat nr. 4). Fredningen, det internationale beskyttelsesområde og reservatet omfatter Ertholmenes samlede landareal (35 hektar) og et omkringliggende havområde på 1221 hektar, i alt 1256 hektar. Ertholmene hører således til blandt de bedst beskyttede naturområder i Danmark.
EU habitatområde nr. 210
Habitatområder udpeges for at beskytte og bevare bestemte naturtyper og arter af dyr og planter, som er af betydning for EU. Habitatdirektivet er fra 1992 og er sammen med fuglebeskyttelsesdirektivet EU's vigtigste bidrag til beskyttelse af den biologiske mangfoldighed i medlemsstaterne. Det sker gennem forskellige bevaringsforanstaltninger, der sikrer eller genopretter naturtyperne og levestederne for arterne. I givet fald kan der udarbejdes forvaltningsplaner for de enkelte områder. Habitatdirektivet (og fuglebeskyttelsesdirektivet) rummer også en forpligtelse til overvågning af de arter og naturtyper som omfattes af direktivet.
Udpegningsgrundlaget for Ertholmene er øernes vandhuller, rev, strandenge og kalkfattige klipper, mao. Ertholmenes natur.
EU fuglebeskyttelsesområde nr. 79
Fuglebeskyttelsesområder skal opretholde og sikre levestederne for fugle. Grundlaget for områderne er fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979, der har som formål at beskytte og forbedre vilkårene for de vilde fuglearter i EU, og sikre deres levesteder.
NATURA 2000 område
Habitatområder og fuglebeskyttelsesområder udgør tilsammen et Natura 2000 område, som er et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU. EU har en overordnet målsætning om at stoppe forringelser af biodiversiteten senest i 2010. Et af de vigtigste midler til at opfylde denne målsætning er de såkaldte Natura 2000-direktiver.
I forbindelse med Danmarks implementering af fuglebeskyttelses- og habitatdirektivet skal der foregå en planlægning for Natura 2000-områderne. De nærmere krav til planlægningen er fastsat i Miljømålsloven kapitel 14, og der skal hvert sjette år udarbejdes en handleplan for de udpegede Natura 2000-områder. Planen skal bl.a. indeholde en basisanalyse, et mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder og et indsatsprogram. Den seneste handleplan dækker årene 2010-2015 den næste årene 2016-2021.
For Ertholmene 2010-15 er der således udarbejdet en Plejeplan for de beboede øer samt en Plejeplan for de ubeboede øer, der sammen med Naturstyrelsens Natura 2000 plan for Ertholmene udgør handleplanen for Natura 2000 område 189, Ertholmene.
Ramsarområde nr. 26
Ramsarkonventionen er en aftale mellem lande om at beskytte vådområder af international betydning, især som levesteder for vandfugle. Konventionen er opkaldt efter byen Ramsar i Iran, hvor konventionen blev underskrevet. Konventionen trådte i kraft i 1975, og Danmark tiltrådte den i 1977.
Et vådområde er af international betydning, hvis der i området regelmæssigt opholder sig mindst 20.000 vandfugle og/eller hvis der i området regelmæssigt opholder sig 1 % af en population af en art. De vådområder, der har international betydning, omfatter ikke kun områder for fugle. Det er også områder, der er vigtige for andre organismer. Fx områder, der er væsentlige fouragerings-, gyde-, opvækst- eller rasteområder for vigtige fiskebestande. Områdernes øvrige dyr og planter udover fugle skal også sikres mod overudnyttelse.
Udover den store mængde vandfugle (over 30.000) som opholder sig ved Ertholmene i yngletiden, er udpegningsgrundlaget for området de ynglende alkefugle.
Vildt- og Naturreservat nr. 4
Natur- og vildtreservater er fristeder, hvor dyrene sikres fredfyldte levesteder til at yngle, raste og finde mad. Græsholmen blev udlagt som reservat allerede i 1926, og nu omfatter reservatet hele øgruppen og det omliggende havområde. Det er et såkaldt Naturreservat, der blandt andet har til formål at beskytte øernes vilde dyr og planter samt deres levesteder.
Også andre love og bekendtgørelser har indflydelse på administrationen af naturværdierne på Ertholmene, fx Naturbeskyttelsesloven, Miljømålsloven og Jagtloven, samt forskellige lokale bekendtgørelser af typen Bekendtgørelse om særlige regler for det rekreative fiskeri samt særlig fredning af ørred for Bornholm og Christiansø (Ertholmene).
